Forudsætninger
for Performance
Mange
af os investerer rigtig megen tid, penge og energi på vores arbejde og/eller
fritidsinteresse, men hvad gør du egentlig for at få det optimale ud af dine
investeringer?
Når
du kører på cyklen, tænker du så nogensinde på, om du egentlig kunne køre
hurtigere hvis du også fokuserede på det mentale?
Disse
ting var genstand for en diskussion, der tog næsten hele Nordturen at klare, og
resultatet er, at klubben inviterer Jer alle til klubaften, hvor Klaus Dahl
Tindborg vil fortælle om hvad vi kan gøre.
I
dette indlæg deler Klaus Dahl Tindborg sine erfaringer med at skabe
forudsætninger for præstation og trivsel på baggrund af hans mangeårige arbejde
med atleter og erhvervsfolk gennem hans virke som Performance Coach og Mentaltræner.
Du
vil få indsigt i hvilke faktorer, der påvirker dine præstationer og trivsel,
samt hvordan du kan optimere og træne disse med en minimal tidsmæssig
investering. Derudover vil du blive introduceret til egentlig mentaltræning,
der er en evidensbaseret metode og har vist sig at være det der kan være den
afgørende forskel på succes og fiasko. Metoden er oprindeligt udviklet til
elitesport, men har de seneste år bevæget sig ind i både erhvervslivet som en
metode til at optimere præstationer, håndtere pres og som direkte
stressforebyggelse.
Om
Klaus Dahl Tindborg
Med
mere end 30 års erfaring indenfor ledelse, forretnings- og team-udvikling er
Klaus en erfaren sparringspartner med stor fokus på de menneskelige aspekter,
hvor resultater og præstationer skabes gennem stærke værdier, balance og indre
energi.
Klaus
er uddannet officer i hæren, har mange års ledelseserfaring fra A.P. Møller -
Mærsk og har i flere år arbejdet med personlig udvikling gennem coaching og
mentaltræning med en databaseret tilgang, der tager udgangspunkt i
evidensbaserede metoder.
Klaus
er ejer og direktør i Performance Base, hvor han dagligt arbejder med atleter
og erhvervsfolk omkring performance og trivsel. Derudover er Klaus en
passioneret cykelmotionist, der udover timer på de danske landeveje, udfordrer
sig selv på flere årlige cykelferier i Frankrig, Spanien og Italien. I 2016 var
Klaus med som Teamchef for Claus Robl i Race Across America (RAAM).
Jeg
håber, at I vil deltage og bestyrelsen har vedtaget, at tilbyde to mentaltræningsforløb
til to af klubbens medlemmer.
Et
forløb til en ung/yngre elite rytter og et forløb til et af vores mange
medlemmer, der har hjulpet til ved løb og arrangementer i løbet af året. Mød op
til vores generalforsamling, hvor disse forløb vil blive fordelt.
vi ses
Erik
Roesen Larsen