Vision:
Bestyrelserne i NCK og HCK er af den opfattelse, at der vil kunne opnås en synergieffekt ved at sammenlægge de to klubber, idet der derved vil opstå én ny stor cykleklub i Hillerød, hvori de ledelsesmæssige, administrative og økonomiske ressourcer kan forenes for at give medlemmerne (børn/ungdom og voksne) flere og bedre tilbud indenfor motions-, licens- og mountainbikecykling.
Begge klubber har i dag medlemmer indenfor de forskellige rytterkategorier, men HCK’s står stærkest indenfor licensområdet (herunder børn/ungdom) og NCK’s primære kompetencer er Motion og MTB. Der er således tale om en win/win sammenlægning, idet begge klubber kan tilbyde noget, som medlemmer i den anden klub efterspørger.
En sammenlægning af de to klubber vil medføre en række spændende perspektiver:
Den nye klub:
NCK og HCK sammenlægges i en helt ny klub efter afstemning herom på de respektive generalforsamlinger. Klubben får navnet CC Hillerød, helt nye vedtægter og helt nyt klubtøjdesign.
I den nye klub vil rytterkategorierne Licens, Motion, MTB og Børn/Ungdom blive vægtet lige højt og der vil blive nedsat et udvalg for hver kategori. Desuden nedsættes udvalg for tværgående aktiviteter samt kommunikation. Det er intentionen, at hvert udvalg arbejder helt selvstændigt med sit ansvarsområde.